Nyhedsbrev

Forårs Nyheder fra Lund

Det er nu ved at være forår, træningen er godt i gang, generalforsamlingen er godt overstået og vi nærmer os tidspunkter hvor træningen flytter fra lørdag til tirsdag aften. Sidste lørdags træning er den 24. marts og første tirsdags træning er så den 27. marts.

Tilmelding til den lokale holdskydning nærmer sig også. Andreas skal have holdene klar senest den 31. marts så dem der ønsker at deltage, skal give Andreas (an@jejsing.dk ) besked gerne hurtigst muligt. Holdskydningen starter som altid i uge 17.

Tilmelding til Jægerforbundets kvalifikations skydning til Vagn (vgl@mail.dk ) senest den 5. maj, så her er der lidt bedre tid.

Jeg vil som tidligere forsøge at sammensætte flest mulige hold fra foreningen. De der ønsker at deltage, skal senest den 15. april være medlem af Lund Jagtforening. Kvalifikationsskydningen er i år på banen i Lund søndag den 27. maj.

Husk vores forårs Pokal skydning afholdes i år lørdag den 31. marts fra kl. 10.00 til 15.00 Seneste afhentning af skydekort kl. 14.30. Der skydes lukket skydning om vandrepokaler og åben skydning om ejendoms pokaler 

Mvh. Lund Flugtskydning

Vagn Gad Lauridsen

Skriv et svar